lørdag den 31. december 2011

Godt nytår


Denne tag er fra en Berlintur i efteråret.
Så sortseende er jeg dog ikke i forhold til fremtiden, men alligevel kan man godt blive lidt tankefuld ved indgangen til et nyt år. Januar venter lige om hjørnet og kan være streng at komme igennem. For at skærpe sanserne vil jeg i denne måned udelukkende blogge i sort / hvidt og se hvad der kan komme ud af det. Det er den meste enkle farvesammensætning og designmæssigt tror jeg aldrig det går af mode.

Tenka Gammelgaard arbejder i sort / hvidt hele året og må betegnes som en mester indenfor det felt, besøg hendes blog.

tirsdag den 27. december 2011

Grown furniture

Oven på julen har jeg, som vist mange andre, behov for lidt mere ro og enkelhed. Har surfet lidt efter "rå-design", altså produkter, der er fremstillet af naturlige materialer, med så lidt forarbejdning som muligt. Fandt blandt andet denne engelske side, hvor en mand direkte dyrker sine møbler, så de vokser op i den form han ønsker. Besøg siden "Grown Furniture".

Et mere simpelt projekt og langt hurtigere ville være at snitte sine egne knager.


Snedkernes efterårsudstilling  (SE) er kendt for meget fint forarbejdede møbler, men også her har naturen og tilfældighederne sneget sig ind. Designeren bag er Jeremy Walton.




torsdag den 22. december 2011

Glædelig jul

Sådan så julearrangementet ud sidste år. Jeg har ikke nået det i år, men julestemningen er alligevel ved at indfinde sig.

tirsdag den 20. december 2011

Recycling med bøger


I Politikens boglade står der dette bogtårn, som en imponerende installation . Det fike mig til at tænke på andre steder, hvor man har brugt gamle bøger som byggeklodser og elementer til projekter.


Se fx. disse eksempler fra Recyclart.



søndag den 18. december 2011

Christianias julemarked


Det er mange år siden jeg sidst var på Christianias julemarked, men i år skulle det være. Der er nu en gang en helt særlig stemning i den grå hal. Jeg er vild med de lysekroner, måske lidt voldsomme til et almindeligt hjem, - men idéen er super.





onsdag den 14. december 2011

DIY: Fold en gaveæske

Fold en æske af genbrugspapir og få en helt unik indpakning til en gave.
Her følger en beskrivelse af hvordan du gør med udgangspunkt i et stykke kvadratisk papir. Hvis æsken skal have låg, så fold en magen til, blot med et kvadrat, der er 1 cm større.



DIY
Start med at folde diagonalt, først den en vej og så den anden, fold ud igen.
Fold de 4 hjørner ind mod midten og lad folden blive der.

Nu er alle 4 hjørner foldet ind.

Fold de to sider ind mod midten, fold ud igen. Fold de andre to sider ind mod midten, fold ud igen.

Nu er der diagonale folder på hele papiret.

De fire midterste felter som er skraveret skal blive til æskens bund. Klip ind de fire steder, hvor der er markeret.

Brug foldelinjerne og fold udefra og ind mod bunden, idet man starter med de lange sidestykker. Saml stykkerne med tape.

Fold den anden lange side ind.

Fold de korte sidestykker ind over, så de låser de andre. Saml sidestykkerne med et lille stykke tape i bunden af æsken.

søndag den 11. december 2011

Pandebånd pige





Pandebånd - pige.
Rester af garn i to tykkelser, svarende til pinde nr 4 og pinde nr 2 1/2
Slå 20 masker op og strik ret til arbejdet måler 16 cm.
Skift garn og pinde og strik rib, 1 r, 1 vr - 8 cm.
Skift garn og strik første pind 1r, 1vr.
Fortsæt med ret indtil arbejdet måler ialt 40 cm. (Eller ønsket hovedvidde )
Luk af og hæft ender.
Sy stykket sammen i nakken.
Hækl et lille stykke eller sy sammen, så der dannes en sløjfe.

fredag den 9. december 2011

Rethinking - sækkestole af brugte sejl

Se disse herlige sækkestole, der kan give løfter om, at det bliver sommer igen engang.

2RETHINK er et rådgivende agentur og distributionsvirksomhed som har særlig speciale i, at udvikle grønne nytænkende inventar projekter.





"To rethink” betyder direkte oversat “at genoverveje”. Og det er netop det vi vil have dig til. Gentænk dine indkøb og giv plads til nye sjove og meningsfulde historier som du bla. finder under fanen “rethinking” 
Hos os taler vi om begreber som genbrug, Cradle2Cradle, bæredygtighed, upcycling, optimering af plads, udvikling af communities og take-back programmer."


Se flere møbler her.
2RETHINK Furniture
Lykkesholms Alle 18 1th,
1902 Frederiksberg C

onsdag den 7. december 2011

De første julegaver

De første julegaver er ved at være på plads.
Jeg kunne ikke stå for denne hue, kaldet tøse-turban, så den skal Berta have.
Konrad står model og lover ikke at sige noget.
Modellen stammer fra Busters mors verden og der er en fin beskrivelse.


mandag den 5. december 2011

Palle møbler - pallet chairs


Vil lige vise et par af resultaterne fra arbejdet med at bygge bænke ud af gamle paller. Det var en opgave de studerende fik på Materiel Design på læreruddannelsen Blaagaard/KDAS. Der blev i alt lavet 9 bænke, efter en fælles idéudvikling. Tanken er, at der skal kunne sidde personer på begge sider af bænken.
Bænkene skal ud og stå i uderummet til foråret og der bliver de nok lidt nemmere at fotografere.

lørdag den 3. december 2011

Juletur

Har netop været på juletur i København, hvor kaffepausen blev holdt hos Arabica i Blågårdsgade. Skønt interiør, hvor vægge og borde er opbygget af brugte europapaller og lakeret med harpiks. Caféejeren har selv været med til opbygningen, sammen med Mads og Mikkel, der står bag koncepter Sticx.
Rigtig dejligt sted, der også har fået god omtale i Politiken.

Herefter videre til Lines Bazar, Ved Glyptoteket 6, hvor der var brugte møbler, børnetøj, puder og meget andet. De holder også åbent i morgen søndag mellem 12 -18.


torsdag den 1. december 2011

Pakkekalender

Nu er det ikke fordi jeg går ind for at flashe mine juleambitioner sådan generelt, men jeg må lige vise dette projekt.
3 børnebørn = 3x pakkekalender = 72 pakker.
Og nej, jeg røber ikke hvad der er indeni.






onsdag den 30. november 2011

Vinderen er fundet !

Så blev det den 30.november og tid til at udtrække vinderen af 1 stk bog. Bæredygtigt Design. Efter optælling af lodder og en tur gennem Random.org blev den heldige vinder Ina.
Send mig en mail med din adresse, så skal jeg sende bogen til dig snarest : - ) Mette

tirsdag den 29. november 2011

Stjernesamling på Pinterest

Efter opfordring fra PUK:
Jeg har allerede lavet flere indlæg om stjerner  og skal gerne røbe, at en del af min inspiration kommer fra det materiale jeg samler sammen på Pinterest. Uhh, det er virkelig en tidsrøver, men en herlig én af slagsen.
Her er min samlig af stjerner på Pinterest.
Stjerne med 14 takker
Stjerne med 20 takker
Stjerne med 8 takker

mandag den 28. november 2011

Flere stjerner

Pakkede julekassen ud i går og fandt disse stjerner, der er fremstillet af små konfektforme,  femtakkede stjerner og knapper.

lørdag den 26. november 2011

Stjernestund

Lidt jul er der vel ved at komme indover: En hæklet stjerne af gavebånd. Opskriften er simpel og jeg har fundet den her A Foothill home companion.

fredag den 25. november 2011

Så går det løs.


1. søndag i advent er lige om hjørnet, så nu går det løs. Lagrene er fyldt op, og jeg er beredt til en måned med at klippe, klistre, strikke og sy....

onsdag den 23. november 2011

DIY: Stjerne med 14 spidser

Er blevet lidt bidt af det med matematikken bag konstruktionen af stjerner. Denne her har 14 spidser i alt og er bygget op på en form, der består af 6 kvadrater og 8  ligesidede trekanter. Jeg ved ikke hvad figuren hedder.
Stjernespidserne følger formen og der er derfor 8 trekantede pyramider ( de røde) og 6 kvadratiske pyramider ( de ternede).

Her er tegnet et diagram over stjernens kerne. Husk at lægge lidt til flapper, hvis kernen skal limes sammen.

Når kernen er samlet skal stjernespidserne konstrueres. Start for eksempel med de 6 kvadratiske pyramider og lim dem på kernen. Fortsæt med de 8 trekantede. Se mere om konstruktionen her.
Jeg har lavet alle spidser lige lange, men man kune med fordel gøre den ene type længere end den anden.

søndag den 20. november 2011

TerraCycle - skrot idéen om skrald.

Jeg blev for nylig kontaktet af Christina, der arbejder for miljø-virksomheden TerraCycle
Virksomhedens fokus er at ’skrotte ideen om skrald’ ved at  oprette indsamlings-programmer for affald, som i dag ikke genanvendes eller genbruges. Det indsamlede affald bliver så opgraderet til nye produkter og materialer.

På TerraCycle vises nogle ’gør-det-selv’ aktiviteter, hvor brugt emballage bliver ’upcyclet’ til nye produkter. Der er enkle trin-for trin instruktioner, så så projekterne er lette at lave derhjemme. De kan downloades fra hjemmesiden.




onsdag den 16. november 2011

DIY: Stjerne med 20 spidser

Så lykkedes det at lave en stjerne med 20 spidser, bygget op af en såkaldt ikosaede, altså en form, der består af 20 ligesidede trekanter. Fremgangsmåden er den samme, som når man arbejder udfra en oktaede, altså en form der består af 8 ligesidede trekanter. Se beskrivelsen her.
Jeg har brugt de samme størrelse skabeloner, ( hvor udgangspunktet var en ligesidet trekant med en side på 8 cm ) blot skulle kernen sættes sammen af 20.

Stjernens kerne af 20 ligesidede trekanter

Det kan være lidt svært at se formen på billedet, men her kan man få et godt overblik over de platoniske legemer og deres konstruktion.
Stjernespidserne samles og limes på, som ved oktaeden, dog skal man være lidt mere præcis, når man limer på.
Når stjernen er samlet har den en diameter på ca 35 cm.

tirsdag den 15. november 2011

Projekt paller

De studerende på Materiel Design har arbejdet med at fremstille bænke til vores udeareal på seminariet af Europapaller. Det er slet ikke så nemt, fx skal man starte med at skille pallerne ad, uden at de går for meget i stykker. Det endte med ni unikke bænke, som jeg vil vise her ved lejlighed.

søndag den 13. november 2011

Recycled market

Recycled Market er en webbaseret markedsplads, hvor du kan købe og sælge forskellige genbrugs - og redesignede produkter. Jeg blev opmærkspm på siden via dette fantistiske sted Recyclart .

fredag den 11. november 2011

DIY: Stjerne med 8 spidser

I princippet kan man gøre det samme med alle platoniske legemer.

Foreløbelig har jeg brugt genbrugsmaterialer i form af papir fra brochurer og lign.
Her følger en tutorial på denne stjerne:
Start med at konstruere en ligesidet trekant, der skal være med til at danne stjernens kerne. Tegn derefter en ligebenet stjernespids, der har samme bundlinje, som kernetrekanten.



Den ligesidede trekant tegnes af 8 gange, fx som dette. Huska at lægge lidt ekstra på til ombuk og limning.
Trekantet stjernespids - tegnes 8 gange

Saml de 8 trekanter til en lukket form og lim sammen. Nu har du stjernens kerne.

Saml herefter de 8 stjernespidser og lim kanterne sammen.

Lim en stjernespids på ad gangen.
3 spidser limet på.

Fortsæt indtil alle sider på kernen er dækket af stjernespidser.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...