lørdag den 31. december 2011

Godt nytår


Denne tag er fra en Berlintur i efteråret.
Så sortseende er jeg dog ikke i forhold til fremtiden, men alligevel kan man godt blive lidt tankefuld ved indgangen til et nyt år. Januar venter lige om hjørnet og kan være streng at komme igennem. For at skærpe sanserne vil jeg i denne måned udelukkende blogge i sort / hvidt og se hvad der kan komme ud af det. Det er den meste enkle farvesammensætning og designmæssigt tror jeg aldrig det går af mode.

Tenka Gammelgaard arbejder i sort / hvidt hele året og må betegnes som en mester indenfor det felt, besøg hendes blog.

tirsdag den 27. december 2011

Grown furniture

Oven på julen har jeg, som vist mange andre, behov for lidt mere ro og enkelhed. Har surfet lidt efter "rå-design", altså produkter, der er fremstillet af naturlige materialer, med så lidt forarbejdning som muligt. Fandt blandt andet denne engelske side, hvor en mand direkte dyrker sine møbler, så de vokser op i den form han ønsker. Besøg siden "Grown Furniture".

Et mere simpelt projekt og langt hurtigere ville være at snitte sine egne knager.


Snedkernes efterårsudstilling  (SE) er kendt for meget fint forarbejdede møbler, men også her har naturen og tilfældighederne sneget sig ind. Designeren bag er Jeremy Walton.




torsdag den 22. december 2011

Glædelig jul

Sådan så julearrangementet ud sidste år. Jeg har ikke nået det i år, men julestemningen er alligevel ved at indfinde sig.

tirsdag den 20. december 2011

Recycling med bøger


I Politikens boglade står der dette bogtårn, som en imponerende installation . Det fike mig til at tænke på andre steder, hvor man har brugt gamle bøger som byggeklodser og elementer til projekter.


Se fx. disse eksempler fra Recyclart.



søndag den 18. december 2011

Christianias julemarked


Det er mange år siden jeg sidst var på Christianias julemarked, men i år skulle det være. Der er nu en gang en helt særlig stemning i den grå hal. Jeg er vild med de lysekroner, måske lidt voldsomme til et almindeligt hjem, - men idéen er super.





onsdag den 14. december 2011

DIY: Fold en gaveæske

Fold en æske af genbrugspapir og få en helt unik indpakning til en gave.
Her følger en beskrivelse af hvordan du gør med udgangspunkt i et stykke kvadratisk papir. Hvis æsken skal have låg, så fold en magen til, blot med et kvadrat, der er 1 cm større.



DIY
Start med at folde diagonalt, først den en vej og så den anden, fold ud igen.
Fold de 4 hjørner ind mod midten og lad folden blive der.

Nu er alle 4 hjørner foldet ind.

Fold de to sider ind mod midten, fold ud igen. Fold de andre to sider ind mod midten, fold ud igen.

Nu er der diagonale folder på hele papiret.

De fire midterste felter som er skraveret skal blive til æskens bund. Klip ind de fire steder, hvor der er markeret.

Brug foldelinjerne og fold udefra og ind mod bunden, idet man starter med de lange sidestykker. Saml stykkerne med tape.

Fold den anden lange side ind.

Fold de korte sidestykker ind over, så de låser de andre. Saml sidestykkerne med et lille stykke tape i bunden af æsken.

søndag den 11. december 2011

Pandebånd pige





Pandebånd - pige.
Rester af garn i to tykkelser, svarende til pinde nr 4 og pinde nr 2 1/2
Slå 20 masker op og strik ret til arbejdet måler 16 cm.
Skift garn og pinde og strik rib, 1 r, 1 vr - 8 cm.
Skift garn og strik første pind 1r, 1vr.
Fortsæt med ret indtil arbejdet måler ialt 40 cm. (Eller ønsket hovedvidde )
Luk af og hæft ender.
Sy stykket sammen i nakken.
Hækl et lille stykke eller sy sammen, så der dannes en sløjfe.

fredag den 9. december 2011

Rethinking - sækkestole af brugte sejl

Se disse herlige sækkestole, der kan give løfter om, at det bliver sommer igen engang.

2RETHINK er et rådgivende agentur og distributionsvirksomhed som har særlig speciale i, at udvikle grønne nytænkende inventar projekter.





"To rethink” betyder direkte oversat “at genoverveje”. Og det er netop det vi vil have dig til. Gentænk dine indkøb og giv plads til nye sjove og meningsfulde historier som du bla. finder under fanen “rethinking” 
Hos os taler vi om begreber som genbrug, Cradle2Cradle, bæredygtighed, upcycling, optimering af plads, udvikling af communities og take-back programmer."


Se flere møbler her.
2RETHINK Furniture
Lykkesholms Alle 18 1th,
1902 Frederiksberg C

onsdag den 7. december 2011

De første julegaver

De første julegaver er ved at være på plads.
Jeg kunne ikke stå for denne hue, kaldet tøse-turban, så den skal Berta have.
Konrad står model og lover ikke at sige noget.
Modellen stammer fra Busters mors verden og der er en fin beskrivelse.


mandag den 5. december 2011

Palle møbler - pallet chairs


Vil lige vise et par af resultaterne fra arbejdet med at bygge bænke ud af gamle paller. Det var en opgave de studerende fik på Materiel Design på læreruddannelsen Blaagaard/KDAS. Der blev i alt lavet 9 bænke, efter en fælles idéudvikling. Tanken er, at der skal kunne sidde personer på begge sider af bænken.
Bænkene skal ud og stå i uderummet til foråret og der bliver de nok lidt nemmere at fotografere.

lørdag den 3. december 2011

Juletur

Har netop været på juletur i København, hvor kaffepausen blev holdt hos Arabica i Blågårdsgade. Skønt interiør, hvor vægge og borde er opbygget af brugte europapaller og lakeret med harpiks. Caféejeren har selv været med til opbygningen, sammen med Mads og Mikkel, der står bag koncepter Sticx.
Rigtig dejligt sted, der også har fået god omtale i Politiken.

Herefter videre til Lines Bazar, Ved Glyptoteket 6, hvor der var brugte møbler, børnetøj, puder og meget andet. De holder også åbent i morgen søndag mellem 12 -18.


torsdag den 1. december 2011

Pakkekalender

Nu er det ikke fordi jeg går ind for at flashe mine juleambitioner sådan generelt, men jeg må lige vise dette projekt.
3 børnebørn = 3x pakkekalender = 72 pakker.
Og nej, jeg røber ikke hvad der er indeni.






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...