torsdag den 28. februar 2013

Skæve reoler

På Materiel designholdet har de studerende arbejdet med reoler, og som en del af deres maskinkursus fremstille disse herlige eksemplarer. Idéen er ikke vores, men fundet i bogen DIY furniture, a step by step guide. Hver studerende har lavet sin egen lille skæve kasse og de sættes sammen ganske enkelt med møtrikker og spændskiver, og kan på den måde udbygges til alle sider.






Ganske kort efter opsætningen inspirerede reolen til den første udstilling fra billedkunstholdet.


onsdag den 27. februar 2013

Schhh, vi broderer.

Inga er meget inspireret af mormors broderikasse og er selv gået igang. Groft Aida, blå og orange tråd og de kendte "op og ned"- sting. Produktet skal blive til hendes helt eget flag, - så ved man det. Sjovt at observere et meget aktivt barn også kan sidde ganske stille og være dybt optaget af processen.








søndag den 24. februar 2013

Broderi i nye dimensioner

En gang i mellem støder man på kunstnere, der arbejder med broderi på en helt anden måde. Se bare Gerwyn Davies fra Australien, der har lavet serien: "or, how I learn to stop wworrying". Motiverne er ganske drabelige og de understreges af det ufærdige look med lange tråde overalt. Godt gennemført og slet ikke så nemt, selvom teknikken er simpel.

fredag den 22. februar 2013

Papmøbler

Er faldet over denne side: Foldschool, cardbord furniture, hvor det er muligt at downloade skabeloner til papmøbler. De er superfine og meget skulpturelle.


tirsdag den 19. februar 2013

Øjne på stilke

OEPS betyder ( måske) øjne på stilke, men er i hvertfald betegnelsen for en gruppe street art kunstnere, der dekorere byrummet med perleplader.
Faldt over disse billeder fra Roskilde festivalen i år. Man må sige at de forstå at forfølge en idé og blæse den op i stor størrelse - Respekt for det !
Hver enkelt perle på forlægget er blæst op til en rund perleplade på den store model.





søndag den 17. februar 2013

Glæden ved håndværket

Var på søndagsudflugt til Skovhuset i Værløse, der netop nu viser udstillingen "Glæden ved håndværket" med 8 kvindelige tekstilkunstnere. Værkerne er fortrinsvis vævede og man finder både helt traditionelle ting og mere eksperimenterende arbejder. Bestemt et besøg værd, det er lang tid siden at jeg har set en væveudstilling.




tirsdag den 12. februar 2013

Fuglehuspude

Berta har fødselsdag her i februar og det er virkelig tidspunktet, hvor ønsket om forår trænger sig på. Sidste år fik hun fugle til værelset. I år blev det til en fuglehuspude til både hende og Inga, kraftigt inspireret af at vi arbejder med fuglehuse på materiel design holdet.
Gid det kunne lokke foråret frem.







fredag den 8. februar 2013

Strikbutikker

Forleden sad jeg med bonner fra diverse strikbutikker og det var ret så afslørende i forhold til hvor jeg kommer og gør mine garnindkøb, sådan til dagligt. Så her er min top 5 hitlitse.


Den lokale strikkebutik i Ballerup er blevet overtaget af to strikkende sygeplejesker og har fåer noget af en makeover. Butikken er blevet lys og venlig, nærmest ikke til at genkende. Udvalget er stort, masser af uldgarn i gode kvaliteter, god betjening og vejledning. Ligger på gågaden lige overfor biblioteket.


Super butik på Frederiksberg, der er stærk indenfor islandsk og færøsk garn. Jorun, der er færing,  er den bedste at spørge til råds, hvis man skal strikke islandske sweatre eller den slags. Spørg endelig ikke efter glimmer/ effektgarn eller akryl, så risikerer man at blive smidt ud af butikken.




Min sommerbutik i Nykøbing Sj. Lad dig ikke narre af den lidt anonyme butik, kæmpeudvalg af alle former for garn, stor viden om materialerne. Undskyld mine fordomme, men blev overrasket første gang da det viste sig at den mandlige del af ekspedienterne også var superkompetent og havde helt styr på pindestørrelser og garnkvaliteter.




Butik i Vanløse der er flyttet lidt længere ned af Jernbanegade, derfor kommer jeg der ikke så ofte mere. Godt pakket butik med masser af varer, eget design CHYTRÆUS. Udgiver egne opskrifter på websiden hver måned.









I  Fiolstræde ved Nørrebro, men flytter til Vendersgade midt i februar.. Her kigger jeg vist mere end jeg køber, men de har alt i Twinnie, Marianne Isager og den slags klassisk uldgarn, man kan have behov for. Stort udsalg i forbindelse med flytningen i uge 7 og 8, så her kan der måske gøres et kup.


onsdag den 6. februar 2013

X-stitch

På materiel design holdet har vi taget fat på broderiet og korsstingene. Det  kræver noget at opdatere teknikken, så den kan fungere i en nutidig sammenhæng, - vi får se om det lykkes.
Her kommer lige et mønster fra dengang vi brugte stitch 2000.




mandag den 4. februar 2013

Loop

Vi har været et par dage i London og besøgte igen det skønne områder Islington ved Angel. Her ligger blandt designbutikker også den sjove garnbutik LOOP. Går totalt i baglås, når jeg kommer sådan et sted og får slet ikke handlet, fordi der er så meget.
Pyt med det, meget inspirerende og sjovt sted at besøge alligevel.
Julie Arkell, der arbejder med papmache og tekstiler er blandt andet tilknyttet forretningen. Hun har en helt særlig engelsk stil og Embroidery, har haft flere artikler om hende gennem årene.





søndag den 3. februar 2013

The a la menthe

Var for tidligt på den forleden til et møde i byen. Det gav plads til et besøg hos The a la Menthe og et gas Thai, uhmmmm. 
Bemærk de fine udskæringer på bordet og det malede gulv. Gennemført lysegrøn !









lørdag den 2. februar 2013

Louise Lagoni

En kollega gjorde mig opmærksom på kunstneren Louise Lagoni, der har værksted oppe ved Kronborg. Det må jeg besøge næste gang jeg er på de kanter. 
Se denne fx. keramiske gris, der kan købes hos Jørgen Østergaard, Galleriet Ikast, hvor billedet er lånt fra.




Faldt pladask for den lille chokoladefrø i keramik og fine farver.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...