tirsdag den 11. november 2014

Nissehuestrik

Så må det være den tid på året, hvor der skal reklameres med Nissehuestrik. Nisser er meget konservative og den røde hue holder stadig. Jeg skal ihvertfald igang igen, der kommer jo hele tiden nye kravlenisser til. 







onsdag den 5. november 2014

Dansk Hulebyg

I går faldt jeg ind i et skønt program på Ramasjang: Dansk Hulebyg.
I pressemeddelsen står der : Fra den 16. september og ni uger frem kommer en ny serie, ’Dansk Hulebyg’ på DR Ramasjang og dr.dk/ultra, hvor seerne kan følge med, når ’Hulemester Barlebo’ rejser rundt i by og land og bygger huler med børn i alderen 7-13 år.
Rigtig fin udsendelse, der giver så meget lyst til sol, sommer, huler og hytter.
Se serien her.

Mindede mig også om Annette Holdensens bog: Huler og hytter af skrot og skrammel. Den har nogen år på bagen, men kan sikkertlånes på biblioteket.
Desuden er der kommet en ny bog ; Vild med huler og hytter af Jørgen Hedegaard.

lørdag den 25. oktober 2014

Tips til Londontur II - garnbutikker

Julie Arkell
Magter man mere garn, efter besøget på The Knitting & Stitching show kan den lille butik "Loop Yarn Shop", 15 Camden Passage, Islington anbefales. Kan man ikke lige bestemme sig, kan der handles online eller man kan følge med på bloggen.
Tekstilkunstner Julie Arkell er fast tilknyttet butikken Loop

En anden spændende garnbutik er Prick your finger.
Den ligger på 260 Globe Road, London, E 20JD, læs rutebeskrivelsen her.
Butikken er startet af craftivist Rachael Matthews, som bestemt ikker er kedelig. Læs mere om hende her.

onsdag den 22. oktober 2014

Knit like a latvian

På The Knitting&Stitching show blev jeg opmærksom på et lille firma Hobbywool, der har sat det gamle lettiske håndværk med at strikke vanter i system. Her er det muligt at købe et kit, der indeholder garn, opskrift, mønster og historien bag netop de luffer, man ønsker at strikke. Kittet blev præsenteret meget appetitligt i en lille æske prydet med alle mønstrene. Ikke til at stå for, når man er mønsternørd. Så vidt jeg kan se findes der en fysisk butik i Riga, det var måske et besøg værd ?
I hvertfald er der en netbutik, hvis man ønsker at bestille hjem til julegaverne.



mandag den 20. oktober 2014

Most og cider

Ny bog fra Vingefang, denne gang om most og cider.
De er så gode til at ramme tidsånden i forhold til bæredygtighed og selvforsyning, så hvis du heller ikke kan nå at spise dig igennem alle havens æbler så kig her.
Det ser rimelig enkelt ud at omsætte overskudsfrugten til cider, - det må prøves.

lørdag den 18. oktober 2014

Tips til Londontur


De første dage af efterårsferien tilbragte jeg i London og her blev det blandt andet til et besøg på "The Knitting & Stitching show"

Showet er en årlig tilbagevende begivenhed, der bliver afholdt på Alexandra Palace midt i oktober, og bliver gentaget i Dublin 30. oktober - 2. november og i Harrogate 20. - 23. november. Alexandra Palace er kæmpestort og det giver plads til mange udstillinger på en gang, blandt andet en række tekstil designere og tekstilkunstnere der på vidt forskellige niveauer viser deres ting. Udover det, er der en stor hal fyldt med salgsboder med både store og mindre forhandlere, demonstrationer af produkter og det er en overvældende oplevelse at se alt det stof, garn og knapper. Desuden er der mulighed for at følge diverse workshops.
Alt er meget velordnet og der er mange små kaffe- og testeder rundt omkring, så man kan puste ud og samle nye kræfter. Er man i rigtig god tid, kan der bestilles plads på forhånd i en særlig salon, hvor der tilbydes brunch, lunch eller afternoontea. 
Du finder Alexandra Palace ved at tage Piccadilly Line mod Cockfosters og stå af på Wood Green. Herfra kører shuttlebusser fyldt med forventningsfulde kvinder i pendulfart mod Alexandra Palace.
Det er virkelig en sjov oplevelse, så sæt en hel dag af til besøget.

Vi hjemsøgte også en del boghandlere for at opspore nye interessante titler. Kæden "Waterstones" ligger flere steder i byen og er store og velassorterede, men det absolutte hit var Foyles Foyles107 Charing Cross RoadLondonWC2H 0DT ) Her finder du 5 etager med bøger om design, mode, kunst, håndværk, tekstiler, DIY og alt hvad man kan ønske sig. Butikken er nyrenoveret og meget indbydende med en café på toppen.


tirsdag den 16. september 2014

Fernisage

Så blev projektet færdigt og stammerne blev monteret i sidste uge. Stort arbejde, men også stor tilfredsstillelse at se det færdigt.
Jeg har vist ikke skrevet så meget om det her på bloggen, men en del af processen kan følges på holdets blog lige her.


mandag den 1. september 2014

Sæson for strik

Har netop gjort en større bestilling på garn, så efteråret skulle være reddet. Har nu ikke lige tænkt på at strikke en Marius, men måske var det alligevel en idé, se bare denne nye bog, der netop er kommet:
Se mere på Facebook

mandag den 18. august 2014

Nye tider - Instagram

Så står vi igen på kanten af et nyt undervisningsår, fyldt  med nye udfordringer. Spændende at se hvad de nye hold rummer. Vi har et enkelt fortsætter hold, men skal ellers starte op på Bornholm igen, samtidig med at der kommer gang i efteruddannelsen.
Vi har besluttet at fortsætte med at de enkelte hold skal have blogge, både i fællesskab og personligt. Henover sommeren er jeg selv blevet meget optaget af Instagram, som er en stor inspirationskilde for mig. Funderer lidt på om man kan bruge det i undervisningen, på den ene eller anden måde.
Foreløbelig er jeg kommet dertil, at jeg har lagt min Instagram op i venstre sidebar, så kan man følge med der.

tirsdag den 5. august 2014

Renovering

Vi er blevet færdige med den udvendige del af vores renoveringsprojekt. Bundremmen var rådden og er blevet skiftet, så vi kunne komme videre. Det lille hus ( 10 m2 ydermål !) er nu shinet op og lukket af for vejr og vind. Hvis vi ikke når mere i år, så er det ihvertfald sikret mod efterår og vinter.
Hele denne side er ny, og der er kommet nyt vindue og dør.
Resten af huset har også fået skiftet vinduer.

Sådan ser huset ud nu fra Elefantstien. 

fredag den 25. juli 2014

Sommerhusliv

Her har været ret stille længe. Varmen og den fantastiske sommer har gjort, at der slet ikke har været tid til at blogge. Men jeg er her endnu og vi har gang i nogle herlige sommerprojekter.
Først lige et glimt at udebrusebadet, der er ret så hippieagtigt. Vi besluttede, at flytte det væk fra huset og tanken er, at der skal bygges et lille aflukke, så man kan bade uforstyrret. Vender tilbage med flere detaljer senere.


søndag den 6. juli 2014

DIY: X-sting og sommerbroderi

Retroagtig sommerpude 40 x 40 cm

Kort før ferien fik jeg en fin pakke broderigarn sendt fra (g)uld.dk, som jeg straks gik igang  med at teste. Garnet er plantefarvet kamgarn og fremstår i smukke, bløde farver. Se de nye farver her.
Kamgarn er slidstærkt selvom det er tyndt og derfor velegnet til broderi,-  og så er det rigtig lækkert at arbejde med.
Nu er jeg jo ret forelsket i korssting for tiden, men garnet er helt sikkert velegnet til frit broderi også.

Stof, garn og farver.
Jeg har valgt en klassisk grov, råhvid hørlærred med 7 tråde / cm til at brodere på. Fordi der broderes over to gange to tråde betyder det 3,5 korssting/ cm. Man kan vælge at brodere med enkelt eller dobbelt tråd, jeg valgte det første, fordi det gav et let og transparent udtryk.
Der er 7 forskellige farver i broderiet og jeg har ca. brugt et halvt bundt pr farve.


Mønster
Mønsteret er enkelt og nemt at tilpasse til andre formater. Selve mønsteret dækker ca. 30 x 30 cm og den færdige pude er 40 x 40 cm. Klip derfor stoffet ud i minimum 42 x 42 cm og vær opmærksom på at starte mønsteret fra midten.







mandag den 30. juni 2014

Dansk design sommer 2014

Nu kan man tage til Hamburg og se dansk design. Utroligt så holdbart det brand er.
Stilwerk i Hamburg fejrer dansk design uge i august fra d. 4. - 31.
Det ser ud til at klassikerne er med, men måske også noget nyt ?




Men også i Danmark får de gamle klassikere en tur til i manegen:


Så hvis det bliver regnvejr er der alle muligheder for at få genopfrisket de danske designikoner.

onsdag den 25. juni 2014

Sverigestur II, Re Rag Rug

Næste stop på vores sviptur til Sverige i sidste uge var Landskrona Museum. Vi har været der før og det er et lille museum midt i byen, der ofte har fokus på håndværk i deres udstillinger. Her udstillede ReRagRug, som jeg før har skrevet om, deres fine genbrugstæpper. Konceptet bag ReRagRug er, at de to talentfulde Katarinaer eksperimenterer med at fremstille tæpper af alle former for tekstilt genbrugsmateriale, blot skal det ikke væves. Det betyder at de hækler, syr, fletter, farver og ...
En virkelig skøn udstilling, der kun kan anbefales. Bemærk at der hen over sommeren er flere workshops igang på museet, fx med genbrugsdukker, rundvævning og andet.













søndag den 22. juni 2014

(g)uld

Se lige en fin pakke med broderigarn jeg har fået tilsendt fra (g)uld. Alt garn er plantefarvet og fås i de skønneste nuancer. Det er Anne & Louise der står bag og de går virkelig op i det gode håndværk, med at bearbejde garnet. Læs mere om (g)uld lige her på bloggen.

Nøj, hvor jeg glæder mig til at komme igang med at afprøve det. Så nu skal der dsignes mønstre!








torsdag den 19. juni 2014

Sverigestur 1

Har netop været på en kort, men udbytterig tur til Sverige, hvor målet var hele tre gode udstillinger. De kan altså bare noget med håndværk og design, de svenskere.
1. stop var Kulturen i Lund, hvor Gudrun Sjöden har  40 års jubilæumsudstilling. En imponerende karriere, skabt af en enkelt person og hendes idéer om farverigt, folkloristisk tøj. Smukt sat op med tøj fra alle årene blandet med kataloger og billeder, og Gudruns egne tegninger.
Og så er Lund jo en dejlig by !







Inspiration

Selv gulvet har fået et lag Gudrun farve.










onsdag den 11. juni 2014

Sommerplaner

Har på en eller anden måde fået tiltusket mig et par dage i sommerhus, kraftigt inspireret af det gode vejr. Uh ha, det giver idéer til mange planer.

Udebruser, nu skal det være. Har googlet på faskiner og blandingsbatterier, - en spændende verden åbner sig.
Jeg kan se det for mig lige her:











fredag den 6. juni 2014

Eksamen

Så har vi atter haft eksamen i materiel design med mangeartede projekter. Det blev som sædvanlig nogle intense dage, og jeg har på ingen måde formået at fotografere opgaverne systematisk. Dette er derfor blot et lille kig på opgave, hvor fodboldens form blev inspiration til en lampeskærm.





søndag den 1. juni 2014

Intarsia rykker!

Den gamle teknik intarsia har længe været forbundet med almuemotiver og folkekunst, når det er allermest kedeligt. Vi har arbejdet med det nogle gange på vores hold, og det er da gået meget godt.
Men se så lige her, jeg vidste, at der var store muligheder med teknikken:


Camilla Skøtt Christiansen, tekstildesigner, har som afgangsprojekt lavet et bord, hvor hun har brugt den gamle håndværksteknik: Intarsia. Alle finerdele er skåret og samlet i hånden. Efterfølgende er mønsteret fineret/limet på en plade. En teknik, som næsten ingen længere behersker i Danmark ud over Intarsia Wood Ringe. Bordet kan ligesom alle andre afgangsprojekter opleves på Museet Koldinghus fra 25. juni. Camilla er cand. designer lige om lidt og kan træffes på: camilla_s_christiansen@dskd.dk og https://www.linkedin.com/pub/camilla-skøtt-christiansen/61/b71/938

onsdag den 28. maj 2014

U-bahnhof broderi

På U-Bahnhof Franz-Neumann-Platz i Berlin er der lavet en fin udstilling med broderi på store foto portrætter. De blev opsat i november, men desværre er flere af dem allerede nu taget ned eller været udsat for hærværk.Kunstnerne bag projektet er Jose Romussi og Johannes Förster. 



mandag den 26. maj 2014

Aufschnitt

På vores Berlintur kom vi forbi en butik, hvor der stod noget i retning af "Berlins første tekstil slagteri" ???
Blev lidt i tvivl om mit tyske var helt ok, men den viste sig at være god nok. Butikken var indrettet fuldkommen som en slagterbutik fra min egen barndom, men hvor alt kød var omsat til tekstiler.



Se mere på AUFSCHNITT






fredag den 23. maj 2014

Mere Berlin

Kommer altid hjem med grafittibilleder, når jeg har været i Berlin. Det er de altså ret gode til.












tirsdag den 20. maj 2014

Nye vinduer

Så er der bestilt nye vinduer til vores renoveringsprojekt, de gamle er simpelthen for usle. Jeg har brugt timer på den blå avis for at finde nogle nye (brugte) der kunne gå an, men uden held. Enten skal man til Sønderjylland for at hente, vinduerne har ikke de rigtige mål eller de koster ca. det samme som nye.



lørdag den 17. maj 2014

Berlin

Har netop været fire dage i Berlin med gode kolleger. Berlin er altid inspirererende, men denne gang besøgte vi et museum, hvor jeg ikke har været før: Museum der Dinge .
Museet indeholder en stor samling af ting, der er grupperet efter forskellige principper, fx samlet i farver, efter former, efter en historisk tidslinie, eller efter materialer. Meget enkelt, men alligevel overraskende anderledes, - bestemt et besøg værd. Museet ligger i Oranienstraße 25, som er et spændende kvarter med masser af butikker og restaurationer.



Vi var så heldige, at der samtidig var en udstilling om redesign, her er det gamle appelsinkasser, der er blevet genbrugt.

Lige ved siden af museet finder man DIM - Die Imaginäre manufaktur. Her er håndlavede æsker, pensler og børster, samt selvfølgelig mulighed for at få kaffe.

søndag den 11. maj 2014

Renovering

Sidste år satte vi gang i et renoveringsprojekt af vores lille anneks til sommerhuset. Meningen var at der skulle komme en tømrer og lave noget af det grundlæggende i løbet af vinteren. Ham så vi aldrig, -- måske var det Bodil, der afledte ham. I hvertfald står huset som vi forlod det.
Nu skal det være, så må vi selv igang.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...