fredag den 10. januar 2014

Broderi, fisker og arvestykker.

I juleferien fik jeg en mail fra en af mine læsere, der mindede mig om dette projekt tilbage i 2008, hvor det kendte broderi af en fisker indgik i en større installation. Broderierne var en del af en udstilling, der hed "Arvestykker" og det var kunstneren Marina Pagh, der stod bag idéen og arbejdet ned at indsamle og montere alle billederne. Tjek en af artiklerne, der blev skrevet dengang: Undskyld, de har vel ikke en broderet fisker ?
Ikke mindre end 72 forskellige udgaver af fiskeren, broderet på stramaj,skulle der til for at få et tæppe, der kunne matche de kongelige tapeter på Kronborg. Morsomt at tænke på alle dem, der har siddet og broderet præcis det samme billede.


Iøvrigt er det en tysk maler Harry Haerendel, der står bag det oprindelige maleri og hvem fiskeren er, fortaber sig vist i det uvisse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...