mandag den 30. juni 2014

Dansk design sommer 2014

Nu kan man tage til Hamburg og se dansk design. Utroligt så holdbart det brand er.
Stilwerk i Hamburg fejrer dansk design uge i august fra d. 4. - 31.
Det ser ud til at klassikerne er med, men måske også noget nyt ?




Men også i Danmark får de gamle klassikere en tur til i manegen:


Så hvis det bliver regnvejr er der alle muligheder for at få genopfrisket de danske designikoner.

onsdag den 25. juni 2014

Sverigestur II, Re Rag Rug

Næste stop på vores sviptur til Sverige i sidste uge var Landskrona Museum. Vi har været der før og det er et lille museum midt i byen, der ofte har fokus på håndværk i deres udstillinger. Her udstillede ReRagRug, som jeg før har skrevet om, deres fine genbrugstæpper. Konceptet bag ReRagRug er, at de to talentfulde Katarinaer eksperimenterer med at fremstille tæpper af alle former for tekstilt genbrugsmateriale, blot skal det ikke væves. Det betyder at de hækler, syr, fletter, farver og ...
En virkelig skøn udstilling, der kun kan anbefales. Bemærk at der hen over sommeren er flere workshops igang på museet, fx med genbrugsdukker, rundvævning og andet.













søndag den 22. juni 2014

(g)uld

Se lige en fin pakke med broderigarn jeg har fået tilsendt fra (g)uld. Alt garn er plantefarvet og fås i de skønneste nuancer. Det er Anne & Louise der står bag og de går virkelig op i det gode håndværk, med at bearbejde garnet. Læs mere om (g)uld lige her på bloggen.

Nøj, hvor jeg glæder mig til at komme igang med at afprøve det. Så nu skal der dsignes mønstre!








torsdag den 19. juni 2014

Sverigestur 1

Har netop været på en kort, men udbytterig tur til Sverige, hvor målet var hele tre gode udstillinger. De kan altså bare noget med håndværk og design, de svenskere.
1. stop var Kulturen i Lund, hvor Gudrun Sjöden har  40 års jubilæumsudstilling. En imponerende karriere, skabt af en enkelt person og hendes idéer om farverigt, folkloristisk tøj. Smukt sat op med tøj fra alle årene blandet med kataloger og billeder, og Gudruns egne tegninger.
Og så er Lund jo en dejlig by !







Inspiration

Selv gulvet har fået et lag Gudrun farve.










onsdag den 11. juni 2014

Sommerplaner

Har på en eller anden måde fået tiltusket mig et par dage i sommerhus, kraftigt inspireret af det gode vejr. Uh ha, det giver idéer til mange planer.

Udebruser, nu skal det være. Har googlet på faskiner og blandingsbatterier, - en spændende verden åbner sig.
Jeg kan se det for mig lige her:











fredag den 6. juni 2014

Eksamen

Så har vi atter haft eksamen i materiel design med mangeartede projekter. Det blev som sædvanlig nogle intense dage, og jeg har på ingen måde formået at fotografere opgaverne systematisk. Dette er derfor blot et lille kig på opgave, hvor fodboldens form blev inspiration til en lampeskærm.





søndag den 1. juni 2014

Intarsia rykker!

Den gamle teknik intarsia har længe været forbundet med almuemotiver og folkekunst, når det er allermest kedeligt. Vi har arbejdet med det nogle gange på vores hold, og det er da gået meget godt.
Men se så lige her, jeg vidste, at der var store muligheder med teknikken:


Camilla Skøtt Christiansen, tekstildesigner, har som afgangsprojekt lavet et bord, hvor hun har brugt den gamle håndværksteknik: Intarsia. Alle finerdele er skåret og samlet i hånden. Efterfølgende er mønsteret fineret/limet på en plade. En teknik, som næsten ingen længere behersker i Danmark ud over Intarsia Wood Ringe. Bordet kan ligesom alle andre afgangsprojekter opleves på Museet Koldinghus fra 25. juni. Camilla er cand. designer lige om lidt og kan træffes på: camilla_s_christiansen@dskd.dk og https://www.linkedin.com/pub/camilla-skøtt-christiansen/61/b71/938

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...