onsdag den 25. marts 2015

Indtryk fra Bergen

I dag nåede jeg at se lidt på kulturlivet i Bergen, men det er nu ikke så nemt for museerne lukker allerede kl. 16. Det har regnet en del de første dage, men idag skinnede solen og det har gjort det hele lidt nemmere. På en lille café på Bryggen, har man valgt at udsmykke loftet med både paraplyer og gamle broderier, så det passede jo fint ind i mit Bergens tema og eftermiddagskaffen.



Der ligger 5 museer på række i det centrale Bergen. Desværre er Kunstindustrimuseet lukket i denne periode, men jeg besøgte Rasmus Meyers samling. Det var både en smuk bygning og dejlige malerier, - bl.a. en overraskende stor samling af Edward Munch og Christian Krohg













søndag den 15. marts 2015

Noget for strikkenørder

I næste weekend er der flere events og arrangementer, der må kunne tiltrække folk med særlige interesser indenfor noget med garn:



Rhythm knitting med Steinunn 21/3 kl. 13-16
Altså rytmisk strik i forbindelse med udstillingen i den Sorte diamant med fotograferne Sarah Cooper og Nina Gorfer, som jeg tidligere har omtalt. Det handler om fingerstrik, og man kan øve sig på forhånd ved at se denne video og denne og denne.
Læs mere om arrangementer her i programmet.

Arne og Carlos i Prøvehallen 21.03.2015, 14:00 til 16:00
Nogenlunde samtidig kan man høre Arne og Carlos i Valby.
Læs mere om programmet her.

Ja, så det er bare om at vælge, dog tror jeg ikke at jeg når noget af det.

torsdag den 12. marts 2015

Fugle og forår

Normalt er jeg ikke tilfalds for små tekstile dyr, men disse fugle kunne jeg nu ikke stå for. Måske er det foråret?

Et kig ind i Catherine Frere-Smiths verden, der er befolket med broderede fugle, ofte viderebearbejdet på et trykt materiale.
Billede fundet her




Denne hæklede fugl er fundet hos handarbeterskan


En filtet udgave fundet her

mandag den 2. marts 2015

Skønne mønstre

Geometriske mønstre optager mig stadig, - især omsat til korssting, men her på det sidste er jeg flere gange stødt på en anden form for broderi, nemlig en form for fladsyning også over talte tråde. På Håndarbejdsmessen i januar så jeg blandt andet det lille firma Platwerk, der har genoptaget teknikken.

Broderistinget kaldes også Bargello eller Hungarian Point

Det åbner jo nye muligheder for søgninger og pludselig er man inde på sider som fx Irena Petrenkos fra Rumænien, der har denne skønne pude liggende.



Der er ingen tvivl om, at det italienske mærke Missoni også har hentet inspiration fra denne mønstertradition. Se også her.


Det skal vist undersøges nærmere.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...